Nogle gange får jeg spørgsmål fra folk der gerne vil høre hvordan det startede og jeg kan virkelig ikke besvare det. Svaret er så stort. Så dette blog-indlæg indeholder HELE historien som jeg kan huske den. Men jeg fortæller jer nu at det er en lang historie. Så hvis det ikke interesserer dig overhovedet - så skal du ikke begynde. hahaALT. Har rødder i da jeg var omkring en 7-8 år. det var her at jeg og musik fandt sammen. Seriøst det er vildt. det er første gang jeg husker det i jeg ved ikke hvor mange år. har altid kun kunnet huske til 10-års alderen når det kom til musikken. Damn. Da jeg var 7-8 var jeg LIGE flyttet til Køge fra Vanløse. Jeg brugte meget af min tid hos min mormor som boede tæt på noget der hedder lovparken i Køge. Overfor dén park, var der en legeplads. Dén legeplads kunne man finde mig på. Alene på en gynge. Det lyder måske lidt trist og ensomt men jeg havde det rigtig godt der. Jeg sad og nynnede melodier og små tekster og udarbejdede en sang. Uden papir. Seriøst det er for vildt det her. Jeg kan bare huske den følelse jeg fik da jeg sad der. Kan bare ikke beskrive den rigtigt. Det føltes som om at mit liv var en film hvori jeg var hovedpersonen. og sådan har jeg det faktisk stadig nogle gange.
Dér sad jeg. Og det gjorde jeg tit. I hvor længe en periode kan jeg dog ikke huske. Men jeg kan huske at jeg fik en rigtig god ven ved navn Andreas som jeg hang ud med stort set hver dag. Han boede lige ved siden af min mormor og det var faktisk ham jeg dannede mit første "band" med. Jeg kan huske at vi havde skrevet en sang som jeg faktisk i virkeligheden havde skrevet alene som vi optrådte med for hans forældre i hans have. Haha det må VIRKELIG have set komisk ud. Khanis første optræden nogensinde. Damn! Men Andreas & jeg splittede op af grunde som jeg ikke kan huske. Men da jeg startede i skole, gik jeg i klasse med en der hedder Christian. "Due" blev han godt nok kaldt - ham begyndte jeg at hænge ud sammen med og ham formede jeg det nye band "summerboys" med. Wow. Selv idag er jeg flov over det navn. Også selvom det er så længe siden. Kan huske vi fandt på vores sang som gik noget i stil med"Summerboys ja vi er her
Vi har en tid
vi bliver ved ved ved og ved
vi fester natten lang i en by ved navn
det vi kalder København"
(Tak til Jonas for at hjælpe mig med at huske teksten)
(Tak til Jonas for at hjælpe mig med at huske teksten)
Haha. Så jer idag der synes at jeg skriver gode tekster. Og jer der føler at i ikke er særlig gode til det. Så er dette et perfekt eksempel på hvordan øvelse gør mester. "vi har en tid" - det var sådan noget man sagde når man havde skrevet sig op til en af computerne i fritidshjemmet. Hvad tænkte jeg egentlig på. Det lød bare godt! Btw: Vi nævnte også noget med at vi kørte i rolls royce, for vi er nemlig summerboys. hahaha. Vi var rimelig meget inspirerede af Tanel Padar & Dave Benton. Det siger dig måske ingenting men det var dem der vandt MGP for Estland i 2001. Hør sangen HER!
- Jeg og Christian havde altid en diskussion om hvem af os der var den sorte. Og vi blev aldrig enige. Men idag tænker jeg. Jeg var sku nok den sorte alligevel. Vi stillede op til skolemgp'er, skolefester, u name it - vi blev faktisk rimelig kendte på skolen og i fritidshjemmet. Kan huske der var nogle piger fra de ældre klasser som syntes vi var det mest nuttede. det kunne vi faktisk godt lide :-) KHANIS FØRSTE GROUPIES! haha
Selvom jeg havde bandet med Christian så var det ikke fordi at han var en del af alt hvad jeg gjorde musikalsk. jeg kan huske - og det er et rigtig betydningsfuldt minde for mig det her. Poul-Erik, min musiklærer havde godt set at jeg havde en speciel kærlighed for musik. Så jeg fik lov til at bruge musiklokalet i frikvartererne selvom det normalt var strengt forbudt (før det havde jeg godt nok hoppet ind for at synge og andet. men det ved han ikke. Så hvis du læser dette. SORRY Poul Erik. Det var lidenskab) Så jeg var derinde. Jeg satte keyboardet og mikrofon til systemet og så tændte jeg for en af de der automatiske melodier man kunne tænde for på et keyboard. og så fandt jeg en jeg rigtig godt kunne lide og det begyndte jeg at synge over. Jeg sang ikke noget bestemt. Det var 100% uredigeret, uforhindret kærlighed for at synge. Jeg sang i noget tid mens jeg var i min egen verden indtil jeg kiggede op mod vinduet. Dér stod der en hel flok af skolebørn som stod og så på mig. Vinduet var ikke lukket helt så de hørte det. Jeg fortsatte og det var nærmest som om det udviklede sig til et show. Der kom flere børn til og de stod allesammen udenfor mens jeg stod og smagte på den drøm som jeg svor jeg ville opnå. Wow. I har virkelig ingen idé om hvor meget lige præcis dét minde betyder for mig.
Igen kan jeg ikke huske hvorfor men Christian og jeg begyndte også at gå hver til sit. Og så er der et lille hul i min hukommelse og det billede jeg husker er et billede af mig stående i mit værelse. Jeg havde stillet et spejl op imod væggen. Så havde jeg sat en cd på og skruet helt op - dér stod jeg og optrådte for det kæmpe imaginære puplikum der stod på den anden side af spejlet. Dét gjorde jeg til en helt masse sange. Det var tit de der "now" cd'er jeg spillede. eller faktisk var det kun én af dem. Det var Now 7. Så jeg gik fra at synge "the voice within" med Christina Aguilera til at råbe "Undskyld so - det var ikke sådan det sku' gå"
Jeg ELSKEDE boogie. Virkelig. Jeg havde en videoafspiller
og den brugte jeg til at optage "boogielisten" fordi jeg ikke kunne høre de sange når showet ikke var på. og det var det jo ikke hver gang jeg ville høre det. Så det var min måde at downloade ulovligt =) Det gjorde jeg et par gange indtil jeg stødte på dén liste der indeholdt Usher - Yeah .. Jeg ved ikke hvad det var men dén sang gjorde et eller andet ved mig. Jeg kunne ikke komme over ét bestemt move han laver i videoen. Se videoen: http://www.youtube.com/watch?v=GTNvI5p5gNU&feature=related . Dét move han laver ved 1.15 - Jeg spolede tilbage og så det over 100 gange. bogstavelig talt. Desværre så da jeg begyndte at studere hvordan han gjorde, så kunne jeg ikke se move'et på samme måde. Det så ikke ligeså surrealistisk ud. Men dét prøvede jeg at lære - det lykkedes mig aldrig. Til den dag idag har jeg ikke lært det så hvis du ser en af mine live shows og jeg laver DET move? Så skal du skrige. Virkelig skrige for det vil være et stort øjeblik for mig. Men jeg studerede hans moves og begyndte selv at optræde med dén sang foran spejlet. og det er dér RIGTIG meget af min dans stammer fra. Den du ser mig lave på scenen idag. Jeg fik fat i Usher - Confessions album og dét satte jeg på mit stereo anlæg og optrådte med foran spejlet. Det gjorde jeg dagligt. Kan huske engang hvor jeg kiggede ned på børnene hvor jeg boede og tænkte at det var synd de ikke kunne det samme som mig. På dét tidspunkt sang jeg virkelig godt. VIRKELIG godt. Der var ikke en tone jeg ikke kunne ramme og det var ektremt let for mig. Lige indtil en skæbesvanger dag hvor min stemme gik i overgang. Min evne til at synge var VÆK. Fuldstændig væk. jeg sang ligeså dårligt som enhver anden. Men det skete heldigvis på et godt tidspunkt for jeg var netop begyndt at lytte rigtig meget til rap. 2pac for at være præcis. Og jeg udfordrer dig idag til at spille et af hans numre som du tror jeg ikke kender. For det kan du ikke! Og det var også på dette tidspunkt jeg stødte på A-Double-B som mange af jer kender. Han startedepå min skole. Og af en eller anden meget mærkelig grund trippede jeg på ham hvergang jeg havde chancen. jeg kan virkelig ikke huske hvorfor. men jeg skubbede til ham. grinte af ham og hoppede rundt. Og han stod altid med et totaaaalt ligeglad fjæs. Faktisk nu hvor jeg tænker over det. Det er stadig sådan idag. Jeg kan heller ikke huske hvordan vi kom i snak men ifølge Abbaz begyndte vi at skrive sammen på Arto (sødt) hvor han en dag inviterede mig over til ham. Han har også fortalt mig at det tog mig et kvarter at være på hans adresse og det gav ham et chok. men det kan jeg ikke huske overhovedet. haha. Men dér sad vi og han spurgte mig om jeg ville lave en sang. Som i kan læse så har musik hele tiden været med mig så det sagde jeg ja til. Vi blev enige om at vi ville prøve at indspille 2Pac - All Eyez On Me. VI kaldte den bare All Eyez On Us. Jeg forsøgte at indspille det så godt jeg kunne mens jeg læste lyrikken på skærmen mens Abbaz rappede sin egen tekst over det. Noget i stil med "Khani & Abbaz Chiad - We're not driving a fiat" det dér var starten på et broderskab. Efter den dag begyndte jeg at finde beats og skrive over dem og siden den dag begyndte jeg at lave mine sange. Både alene og med abbaz (ret tit) til den dag idag.
Jeg var en rapper. Men en sangers hjerte gemte sig stadig. Og selvom jeg slet ikke kunne synge, så sang jeg og øvede mig alligevel. Ikke fordi jeg prøvede at blive bedre - jeg kunne bare ikke lade være. Efter et godt stykke tid begyndte jeg at indse at jeg var blevet bedre og begyndte at lave nogle omkvæd på mine sange som havde lidt mere melodi end før. Skridt for skridt. I sangen "lettin y'all know" med A-double-B fx kan man godt sige at jeg synger i omkvædet. Og i "Det Blir Ikk Bedre" med Flippa som idag går under navnet Sayed, men den første sang hvor jeg synger var "Kom Tilbage Remix" med Hidooh. På dét tidspunkt havde jeg øvet mig så meget at jeg godt kunne noget med toner. Jeg vil være komplet ærlig og sige at jeg ikke kunne have lavet sangen uden autotune da jeg ikke sang godt nok. Men siden har jeg trænet meget. Og for hver sang jeg lavede - kom der mindre autotune på. Idag kan jeg faktisk vise jer en video af mig selv der synger Isprinsesse UDEN autotune overhovedet, mens jeg spiller klaver: http://www.youtube.com/watch?v=nb3rqE7eNjQ og jeg træner stadig hver dag (når jeg kan) for at blive bedre. Og jeg er ret stolt af mig selv når jeg tænker over at jeg overhovedet ikke kunne synge. slet ikke.
Mange tror at det var efter Isprinsesse men efter vi udgav Kom Tilbage Remix på Youtube begyndte jeg at få mange beskeder. Fans i min fangruppe. Det var starten. Og så da jeg lavede Isprinsesse, eksploderede det. Jeg fik bygget en fanbase som konstant voksede. Fik meget opmærksomhed. Begyndte at blive booket til en del shows. i meget af tiden lå jeg #1 på myspace listen over top-artister i DK uden kontrakt. Og som tiden gik, lavede jeg flere sange og flere folk kom til. Det hele voksede. Isprinsesse fik 1.4 millioner views samlet før en Youtube-bruger (som havde uploadet dén Isprinsessevideo med flest views) slettede sin bruger. Jeg blev den første i Danmark der kun ved hjælp af sociale netværk opnåede den status jeg opnåede. Ved ikke hvad jeg skal kalde det for jeg ser ikke mig selv som kendt. Faktisk rigtig langt fra. Men alligevel tog det mig 3 timer før jeg kunne komme videre fra Køge Festuge pga folk der ville tage billeder osv. Alligevel kan jeg gå på gaden og blive stoppet op af folk der genkender mig. Det er en ret sjov status. Kendt - men ikke kendt. Når dét så er sagt så synes jeg stadig jeg har rigtig lang vej igen. Men jeg er rigtig stolt af hvad jeg har opnået indtil videre. Jeg har arbejdet og været 100% dedikeret til min drøm. Jeg har sat standarder for hvordan mange vælger at promovere deres musik på nettet idag. Og en af de ting jeg er mest stolt af er når jeg får beskeder fra unge der også vil lave musik som har MIG som et forbillede. Det er virkelig så sindssyg stort. At være den der har åbnet døren for en helt masse drømme er noget jeg er ektremt stolt af og glad for. Så hvis du er en af dem. Så bare vid at jeg har en tro på ALLE. også dem der ikke er specielt gode. Spørgsmålet er ikke om hvem der har talentet men hvem der er villige til at arbejde indtil drømmen er nået. Men selvfølgelig giver det dig noget ekstra hvis du har noget medfødt talent! =)ALT dette lægger fundamentet for hvad Khani er idag. Så tak Andreas. Tak Christian. Tak til mine første groupies jeg ikke kan huske navnet på (rigtige groupies var det godt nok ikke), Tak til Poul Erik Juhl - Du var den første der troede på mig. haha Og sidst men ikke mindst. Tak til A-Double-B - Abbaz - Min lillebror. Haha. Shiiiet. Tænk at du er yngre. I har gjort mig til den jeg er idag.
Forresten. Jeg elsker min lillesøster <3
Forresten. Jeg elsker min lillesøster <3
